Velkommen til…
Foto: Monique Maarschalk
Mit navn er Cathrin, og jeg er bosat på Bornholm.
Jeg har danset hele mit liv, og i dag forener jeg min passion for dansen med min interesse for det terapeutiske arbejde gennem kroppen.
At arbejde med mennesker, selvudvikling og heling gennem dans og bevægelse er et meningsfuldt arbejde, som jeg er taknemmelig for at kunne tilbyde.
For mig begyndte det hele med en drøm om at blive professionel danser. En vej, som ikke var lige til og som var begyndelsen på mit eget indre arbejde. Det har handlet om at lære at navigerer i det som blev vækket i mit indre gennem afvisninger og planer, som ikke gik som forventet.
At lære at møde mig selv i min sårbarhed og at navigere gennem og med det indre følelseslandskab. At skabe plads til det ubevidste, så det kan mødes og frigives.
Gennem denne tilgang, har min vej taget mange drejninger. Det har betydet, at jeg gennem årene har beskæftiget mig med mange forskellige interesser.
Det har ført til et liv og arbejde, der resonerer dybt med mig. I dag arbejder jeg både som performance kunstner, underviser, holistisk coach og åndelig vejleder.
Jeg underviser i dans og bevægelse, som nogle gange er moderne dans og improvisation og andre gange den frie og ekstatiske form. Derudover holder jeg rum for grupper, kakaoceremonier og kurser, hvor både dans, spirituelt og personlig udvikling mødes.
Du er også velkommen til at følge mig på Instagram, hvor jeg deler meget om mit arbejde. Eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev for kommende events.
Cathrin