Velkommen til modul 2
Feminin energi - Styrke, kreativitet & flow
I denne uge vil vi se nærmere på den feminine energi, hvad den betyder og hvorfor den er så vigtig en del af vores følelse af at være hel. Vi har brug for både det feminine og maskuline, for at kunne skabe balance i krop, sind og sjæl. I dette modul dykker vi ned i begge aspekter, og lærer hvordan vi kan afbalancere begge sider i os.
Vi vil også gå endnu mere i dybden med den feminine energi, da det er den der oftest bliver undertrykt i vores maskuline dominerende verden. Der ligger meget frygt og usikkerhed i arbejdet med det feminine, mest fordi det igennem årene er blevet misfortolket, og set ned på. I dag er det dog anderledes, og det bliver mere og mere almindeligt for os at dyrke vores spiritualitet, mystikken og den åndelig del af vores væren.
De gamle normer og strukturer som handler om at “yde før man kan nyde” er ikke længere en bæredygtig livsstil. Du må godt NYDE, du må godt tage imod, du må godt blot VÆRE frem for at handle og gøre… Det er vigtigt fuldt ud at kunne acceptere og integrere dette, som en afbalancering af vores travle liv, så vi ikke brænder ud eller på andre måder kommer ud af balance…
Spørgsmålet er blot om vi er klar til at slippe den skam, skyldfølelse og anden frygt baseret tanke som popper op i forbindelse med dette arbejde.
Hvordan kan du begynde at tage mere imod, være til og have tillid til din cyklus og unikke proces og rejse? Hvordan kan du øve dig i at se ud over tankerne, som har med “burde/skulle” at gøre, og bare give dig selv lov til at leve, være, lade dig vejlede og nære af noget større? Stole på det der føles rigtig, sandt og mest kærligt og støttende for dig?
Start med at se intro videoen herunder
Gå derefter videre trin for trin ned langs siden
Del gerne dine oplevelser, “Aha” momenter & udfordringer i facebook gruppen ♡
Nu er det tid til at lytte til den næste lydfil. Derefter vil jeg inviterer dig til at kaste dig ud i dette moduls arbejdsmateriale, som du kan downloade nedenunder ♡
Den feminine energi som støtte i svære & udfordrende tider
I denne video skal vi ind og se på hvordan vi på en bæredygtig måde, kan gå det imøde som kan føles tungt og overvældende. Det kunne fx. være når du kæmper med en tung følelse, sorg, frustration, vrede eller usikkerhed.
Brug denne lille video og øvelse til at nære relationen til dig selv, og gør plads til at forløse og heale det som vi oftest har en lyst til at flygte fra, eller har svært ved at rumme. Øvelsen vil give dig mulighed for at acceptere det som er, og på en kærlig måde flytte dig rent energimæssigt til et nyt sted. Her vil du få muligheden for at integrere information & indtryk på en ny måde, og bruge det som er svært til personlig & spirituel vækst. Dermed også en dybere kontakt til den feminine del/energi af din væren.
Mantra som aktiverer “gudinden” i dig
Jeg er helt vild med mantraer.
De er enormt effektive, når det drejer sig om at løfte ens energi og aktivere noget bestemt indefra. I dette tilfælde den feminine energi, som er ugens emne.
Mantra er ord eller en række af sætninger, der er opbygget på en bestemt måde, så ordenes rytme og lyd kombinationer frembringer bestemte vibrationer, frekevenser og følelser. Følelserne registreres både med vores dagshukommelse, men især også via vores underbevidsthed.
Sproget er enten på Sanskrit eller Gurmukhi - begge to gamle hellige indiske sprog, og på mange måder fungerer de mere som koder og portaler for en højere bevidsthed - spirituelt set.
Vi har 84 meridian baner i ganen, og hvert et mantra har den funktion, at skabe lyde og ord som gør at vi bevæger tungen på en bestemt måde, og derigennem rammer de forskellige punkter i ganen, som igen har en forbindelse til vores hjerne. Vores kirtelsystem, nervesystem og biokemi.
Ved at lytte, men især synge / chante disse mantraer, påvirker vi vores fysiske men også emotionelle og energetiske krop i en positiv retning. Mantra forløser og healer og er med til at bevæge og flytte vores energi. Vi kan flyttet fokus og skabe klarhed gennem mantraer.
Der findes uendelige mange mantraer, og indenfor Kundalini yogaen bliver de også brugt rigtig meget.
Jeg har derfor valgt to smukke mantraer som aktiverer den feminine energi i og omkring os.
Den ene kalder på Shakti
Shakti er den universelle, kosmiske feminine kraft som står for energi og styrke. Shakti bliver i mange myter nævnt som en kvindelig gudinde - skaberkraften. Moderen. Moder Jord. En nærende energi fyldt med omsorg, styrke og følelsen af at være forbundet til noget større. Jeg har valgt to forskellige sange. En du kan lytte og synge med på, og en som gentager sig mange gange og gør det nemmere at chante og meditere på.
Den anden er Lakshmi (Lakshman)
I hinduismen er Lakshmi gudinden for overflod, skønhed, livsglæde, lys, kreativtiet. Din legende og skabende natur. Hun står for det feminine og powerfulde og på mange måder repræsenterer hun den autentiske styrke der ligger i at eje sin kvindelighed. Den guddommelighed vi alle er en del af (uanset køn).
Begge energier er muligt for dig at aktivere og “tappe” ind på. Lyt til dem, syng med på dem, syng med som om du kan teksten :) Dans til dem eller brug dem i meditation eller når du fordyber dig i noget.
Mantra har en positiv påvirkning på os, også når vi ikke bruger dem aktivt. Du kan sagtens lade dem spille i baggrunden. Jeg bruger dem selv meget, når jeg arbejder hjemmefra. Eller ligesom disse, ønsker at fokusere, fremkalde, aktivere noget bestemt jeg har brug for.
Prøv dem af, og læg mærke til hvad de gør ved dig rent energi mæssigt :)
Lav også gerne din egen playliste med dine yndlings numre som repræsentere disse energier og følelser i dig. Det kan være hvilken som helst genre, bare det vækker noget i dig ♡
En liste du kan kan tage i brug når det kalder på dig. Når du mærker at disse områder har brug for at blive næret… flow, overflod, livsglæde, kreativitet, frihed, selvkærlighed, omsorg etc.
(alt hvad der har med den feminine energi at gøre)
En transformerende øvelse
Som det næste vil jeg gerne invitere dig til at lave denne kraftfulde øvelse sammen med mig…
Brug gerne mantraerne som støtte til denne øvelse…
En guidet meditation til dig
Som afslutning på dette modul, har jeg lavet denne healende og guidede meditation til dig. Den vil være til støtte for dig i at genfinde din autentiske styrke og aligne dig med din feminine energi, når du mærker at det kalder på dig.
Du kan lytte til denne meditation så ofte du ønsker. Enten når du laver øvelserne, så den kan være til støtte for dig, hvis du møder modstand eller på en eller anden måde er følelsesmæssigt svært.
Du kan også lytte til den om morgenen eller aftenen, også gerne imens du falder i søvn, så du kan tage den med dig ind i det underbevidste. Download din meditation og ha’ den med dig som en ekstra kærlig støtte på de dage, hvor du har brug for en kærlig reminder og genforenelse med din feminine superkraft…
Ugens mantra
Tag et screenshot eller skriv det ned et sted, hvor du har mulighed for at genlæse det flere gange i løbet af ugen.
Du kan gentage det over for dig selv i spejlet, når du mærker uro, om morgenen når du vågner eller om aftenen før du går i seng… Gør det til et mantra som du tager med dig i ugens løb ♡