Velkommen til modul 5

Slip kontrollen, skab tillid og tag ejerskab

Sikke en rejse det allerede har været! Klap lige dig selv på skulderen for ALT det arbejde du allerede har lagt i dette forløb og den tid du investerer i dig selv. Det er SÅ sejt gået og jeg håber du husker at anerkende dig selv for det arbejde du gør.

I dette modul vil vi gå ind og arbejde dybere med at skabe tillid til dig selv og din personlige udviklingsrejse.

Det handler blandt andet om at turde slippe kontrollen og den tilknytning vi nogle gange kan klamre os til, når vi sidder fast i ideen om “hvordan” det skal gøres. At begynde at åbne op for “co-creation” frem for følelsen af at skulle klare alting selv.

Vi skal se på nærmere på manifestation og det at eje den kvinde der spirer inde i dig. Gøre plads til at du kan træde frem og med det du allerede ved er dit. Ej det med kærlighed, nærvær og styrke.

Det betyder at vi langsomt også tilføjer nogle helt konkrete værktøjer, som fx. det at rydde op i vores hjem, computer, skabe og dyrke relationen til vores penge på en kærlig og bæredygtig måde. Til sidst kommer vi også lidt ind på Ayurveda, og hvordan du kan afbalancere evt ubalancer ved hjælp af denne filosofi og holistiske tilgang til sundhed og velvære.

Det er tid til at slippe kontrollen, skabe tillid og tage fuldt ejerskab.


Kontrol vers. flow

I denne lyd fil kommer jeg lidt ind på det at turde slippe kontrollen og genfinde vores naturlige evne til at samarbejde med en højere intelligens. At manifestere ud fra et integreret sted og skabe balance mellem det at handle, “gøre det” og være aktiv samtidig med at kunne være ærlig over for sig selv, når det er tid til at restituere og finjustere arbejdsprocessen og målet.

Vi manifesterer fra det underbevidste, så de udfordringer vi møder på vores vej mod indfrielse og skabelse, er en perfekt mulighed for at blive klogere på hvilke ubevidste overbevisninger, mønstre, normer og ideer ikke længere støtter og matcher den vision vi er på vej til at udleve. En mulighed for at slippe det gamle for at imødekomme det nye.

Sørg for at have din notesbog klar og kast dig ud i denne lyd fil med et åbent hjerte…

 

Ej din indre Gudinde

Nu er det klar til at lade den kvinde der spirer i dig træde frem i lyset. At skrue op for dig selv, ved at nærer dig selv på alle planer. I denne lydfil og efterfølgende PDF fil kommer jeg ind på hvordan rent fysisk (men stadig energetisk) kan begynde at tage ejerskab og ryde ud i det som ikke støtter dig, alt imens du skruer op for det der fylder dig næring, kærlighed og power.

Jeg kommer ind på nogle praktiske redskaber til hvordan du får ryddet ud og op, tager ejerskab over din økonomi og hvordan du tilføjer lækre ritualer til din daglige praksis, for yderligere velvære følelse.

 
 

Kend din Dosha

Her til sidst vil jeg inviterer dig til en lille quiz, hvor du kan skabe mere bevidsthed omkring dit system og forståelse for evt ubalancer ved hjælp af Ayurveda filosofien.

Ayurveda er en flere tusinde år gammel sundhedsvidenskab fra Indien. Ayurveda betyder “livets videnskab” og i følge denne er den vigtigste faktor for sundhed, at vi synkroniserer os med naturen ved at holde naturen i os selv i balance. Dette gør vi ved at kende til de tre livsenergier, de såkaldte Doshaer, Vata, Pitta og Kapha, der findes i alt levende, blive klogere på vores egen særlige konstitution og balancere denne ved princippet; modsætninger balancerer hinanden. Vi indeholder det hele, men har en dosha som er den mest fremtrædende. Denne kan også ændre sig med årene. Du kan tage den næste quiz, for at finde ud af om du mest er Vata, Pitta eller Kapha.

Derefter kan du nedenunder læse nærmere omkring de forskellige Doshaer, og hvad du kan vægte og afbalancere gennem en holistisk tilgang til din sundhed og velvære…

 

Efter du har taget testen, kan du læse om din primære Dosha lige her…

 



Ugens mantra

Tag et screenshot eller skriv det ned et sted, hvor du har mulighed for at genlæse det flere gange i løbet af ugen.

Du kan gentage det over for dig selv i spejlet, når du mærker uro, om morgenen når du vågner eller om aftenen før du går i seng… Gør det til et mantra som du tager med dig i ugens løb ♡

Jeg har tillid til min egen proces Jeg bliver vejledt på min rejse Jeg er en del af en større plan Jeg stiller mig til rådighed for en højere intelligens og kreativtet.png