Jeg har været stille i et stykke tid...
Og det er ikke fordi jeg ikke har haft noget at lave eller dele.
Tværtimod er der sket så meget på ufattelig kort tid, at jeg har haft svært ved at få mig selv helskindet igennem denne proces.
Alt hvad jeg har haft brug for var ro, søvn, så lidt social media som muligt og egentlig bare tillade mig selv at være en smule doven...
Og den sidste er en svær en af slagsen..
Tør du være "doven"? Jeg har selv meget svært ved det... Jeg føler lidt, at jeg spilder min tid og tanker som burde og skulle fylder i mit hoved...
En usund og falsk overbevisning mange af os døjer med...
Men en ting som jeg er kommet frem til er, at jo mere jeg kan slappe af i mine behov, desto nemmere bliver det for mig at restituere og blive klar til det næste der skal ske.
Modsat, jo mere modstand jeg har på min tilstand, desto svære bliver det for mig at bevare den indre ro...
Den der ro om at tingene nok skal gå, selv om jeg ikke arbejder 24 timer i døgnet i et forsøg på at kontrollere alting omkring mig og det der sker følelsesmæssigt...
Når der venter os et stort skifte i livet, er tiden op til oftest meget urolig.
Alting begynder pludseligt at føles anderledes indeni, og ting og omstændigheder opleves på en ny måde,
som vi tidligere ikke har været opmærksom på. Først bliver vi bange og urolige, ind til vi forstår at vi er på vej ud i noget nyt...
Når der sker forandringer i vores ydre liv, sker der også en stor omrokering i vores indre liv.
Det er vigtigt, at vi giver os tid til at mærke efter og acceptere, at vi ikke kan kontrollere vores tilstand eller de følelser vi oplever igennem tiden...
Det er vigtigt at vi forstår, at vi konstant er i udvikling og derfor begynder at øve os i at følge livets flow ved at lytte, tune ind og forsigtig gør plads til det nye ved at acceptere forandring og den måske lidt urolige følelse der følger med det nye og ukendte....
Det er vigtigt at vi lytter til vores behov, selvom de i vores logiske forstand ikke giver mening...
For i virkeligheden er det selve modstanden det trigger os mest.
Modstanden på der der ER...
Ikke så meget selve tilstanden, men modstanden på den følelse vi oplever...
Vi tænker "det burde være anderledes", "hvad mon andre tænker hvis jeg siger fra"...
Fra mine år med spiseforstyrrelser, handlede det om det samme.
Det var ikke selve de ubehagelige følelser jeg ikke brød mig om, som startede et tilbagefald, men det var selve modstanden på de negative tanker, følelser og tilstande som gjorde, at jeg ikke kunne gøre andet, end at handle destruktivt... Flygte fra det der ER...
Jeg har derfor prøvet at tage den med ro i de sidste par måneder, øvet mig i at give slip på burde og skulle og
bare være okay med at jeg i virkeligheden har haft brug for ro.
Der hvor jeg kunne trække mig tilbage, og der hvor der var mulighed for at træffe nye valg og beslutninger ud fra den nye tilstand...
Øvet mig i at acceptere at jeg var træt, udkørt og egentlig bare havde brug for at fordøje alle de ting der er sket i mit liv...
Det har været skønne ting og det er jeg så taknemmelig for, men derfor har vi mennesker alligevel brug for at tilpasse os forandringerne...
Overvejer du måske også at skrue lidt ned for tempoet, eller er det måske på tide at tillade dig selv en smule mere off tid?
Mærk efter hvad DU har brug for...
Kun du ved hvad der er bedst for dig...
Det er okay at være dig, lige meget om det så betyder at du kører 5 km i timen i et stykke tid...
Det eneste der trigger, er tanken om hvordan tingene burde være og hvad andre mon tænker, og alt dette er ikke andet end vores ego der forsøger at splitte os fra det vi inderst inde godt ved er det bedste for os...
Der er ingen følelser der er rigtige eller forkerte, men det handler om hvordan vi omgåes dem, hvordan vi reagere på dem.
Giv slip på den modstand du skulle ha' på din tilstand eller følelse, og mærk hvordan du langsomt finder ro indeni og dermed kommer mere tilstede i nuet...
Der hvor du giver slip på "burde" eller "skulle" og finder ro i den du er lige nu og her..