Back to All Events

Breathwork & Cacao Ceremony (Danish)

Kom med til en magisk sensommer ceremoni, hvor vi inviterer til fordybelse, nærvær, fællesskab og heling med ceremoniel kakao og breathwork

Det er en invitation til at gå til et hvert nyt øjeblik med nysgerrighed og uden dom over hvad der er i live i dig og derfra øge rummeligheden og friheden indefra, og udvide plads i kroppen til det som bevæger sig i dit indre.

HVAD DU KAN FORVENTE:
Vi lander sammen med en kop nærende ceremoniel kakao guidet af Cathrin som følges af ca en times breathwork journey med conscious connected breath (der vil også være en introduktion inden), denne guides af Amelie

Alt efter energien i gruppen vil der være delingsrunde

VI glæder os til at tage imod dig.

Kærligst, Amelie & Cathrin

_______________________________________

Hvornår: Tirsdag d. 8. September kl. 17-20.30
Hvor: Hasle, Bornholm
Udveksling: 450,- inkl. moms

Tilmelding: Send email mail@cathrinelenor.com
Max. 10 Pladser
Yderligere info fås ved tilmelding

________________________________________

Cathrin Elenor Nørgaard:
Jeg er kunstner, danser og spaceholder. Mit arbejde er forankret i nærvær, kropslighed og den dybe erindring om, at vi er natur - evigt foranderlige og cykliske væsner.
Gennem de seneste 8 år har jeg faciliteret helende rum, events og ceremonier, med intention om at støtte den enkelte og gruppen i at skabe kontakt til deres krop og åndelighed på en blid, jordnær og autentisk måde. Min tilgang er intuitiv og sanselig forankret.

Amelie Boots:
Udover først og fremmeste at være et menneske med et levet liv. Så er jeg Breathwork facilitator, yogalærer, natur og sanse guide, (alt muligt mere) og mest af alt alkymisk elev i livet. Og har guidet mennesker og rum i 5år.
Jeg var Co-founder af det tidligere Naer Community i Sydhavnen.
Har lavet adskillige turn arounds i livet og forlod en corporate karriere i 2022 efter 13 år. Og i 2025 ledte livet mig til Bornholm, som føles som et dybtfølt hjem og her jeg slår rødder
Jeg forsørger mit jordiske liv med en deltidsstilling i en døgnbehandling for misbrugere

Jeg tror dybt på at naturen, fællesskabet og den indre vej med tillid, overgivelse og kærlighed er medicinen i en verden fuld af krig, usikkerhed, had og frygt
Og når vi giver os selv den medicin kan den forhåbentlig sprede sig som ringe i vandet

______________________________

OM KAKAO:
Kakao er, i sin reneste form, er blevet brugt i ritualer og ceremonier, som en åndelig vejleder og støtte til at komme tættere vores intuition, indre natur og den omkring os.
Kakao støtter os i at skabe jordforbindelse - både i form af følelsen af kontakt til kroppen, men også til vores planet.
Den er en blid, men kraftfuld plante der hjælper os med at genfinde ro, klarhed og åbner hjertet for nye indsigter og forståelser.

FORDELE VED BREATHWORK:
Kan støtte ved udfordringer med stress, angst, vrede, kroniske smerter, depression, sorg, søvnløshed, kontrol.
Kan bidrage til udvikling af selvbevidsthed, reducere stress og angst, forbedre fokus og opmærksomhed, detox kroppen, balancere nervesystemet, styrke kreativitet, forhøjet energiniveau, øget bevidsthed, booste immunsystemet, forøge glæde, lykke, selvværd, selvtillid, release negative tanker, give indsigter og åbninger, håndtere smerte, forløse følelser
Og samtidig tror jeg på at der altid kommer lige præcis det tilstede, som du har brug for ift. Hvad der er i live.

OBS - Vigtigt vedr. helbred og deltagelse i Breathwork:
Denne begivenhed indeholder conscious connected breath, en kraftfuld praksis, som kan bringe fysiske, emotionelle og spirituelle tilstande i bevægelse. Derfor frarådes deltagelse ved fx Graviditet, hjerteproblemer, epilepsi, alvorlig astma, psykisk sårbarhed (fx angst, PTSD, psykose, bipolar lidelse)

Ved tilmelding, bekræfter du, at du er over 18år, ikke er under behandling for psykiatriske lidelser og ikke tager medicin der påvirker din psyke og evne til at forblive forbundet med din krop

Billetten kan ikke refunderes, men du er altid velkommen til at give din plads videre i tilfælde af du bliver forhindret
Hvis vi er nødsaget til at aflyse, bliver billetten refunderet

Hvis du er i tvivl om deltagelse er egnet for dig, så er du velkommen til at kontakte os ♡

Earlier Event: August 30
Women's Circle & Cacao Ceremony