Back to All Events

Fri guidet dans // Conscious & ecstatic dance

  • Østergade 50 50 Østergade Hasle, 3790 Denmark (map)

Start weekenden ud med dans, bevægelse & udtryk når jeg guider fri dans i vores smukke sal i Hasle fredag den 18. august kl 18.00.

(The class will be guidet in english if needed)

På denne time vil vi både udfordre nye bevægelser, samt give plads til at danse alt det du er.

For voksne (alle niveauer) der elsker at danse og er nysgerrig på både den bevidste & frie dans. At udforske friheden & glæden i dine egne bevægelser, rytmer & udtryk.

HVAD DER VENTER:

På denne time vil vi udforske vores eget bevægelsessprog og potentiale gennem dansen.
Bevæge os, svede, lege, udforske og udtrykke gennem vores egne trin.
Vi starter med blid guidet opvarmning. Oftest understøttet af kort meditation eller fokus på åndedrættet. Stræk og tid til at lande i kroppen.

Herfra vil vi gennem guidet improvisation fokuserer på forskellige bevægelsesmønstre, dansekvaliteter med fokus på styrke, flow og grounding.

Vi bevæger os i bølger i en time uden store afbrydelser og forsvinder dermed ind i vores eget meditative & ekstatiske univers.


Der er ingen faste trin, men jeg guider gennem billedsprog og undersøgelse af følelsesmæssige udtryk understøttet af musikkens rytmer og dynamikker.

Fokus er at komme ned i kroppen, mærke den og udtrykke det der kan åbnes op for og frisættes gennem passionen til dansen.
Der vil være tid til fordybelse og mulighed for at skubbe til vores grænser og ideer omkring hvad der er muligt. Overraske os selv for dermed at skabe nye måder at udtrykke os på.
- Hver for sig og med hinanden i trygge og uformelle rammer.

Timen afsluttes med afspænding.

Musikken er et stort og bærende element, og vil derfor være med til at understøtte de forskellige rytmer og kvaliteter vi vil udforske i løbet af timen.

Jeg skaber playlister som rummer alle slags rytmer og udtryk, for dermed at kunne give os de bedste rammer for at udforske og udtrykke vores individuelle kreative potentiale.
Vi danser i bare tæer, og rundt imellem hinanden.

________________________________________

Fredag den 18. august kl. 18-19
Østergade 50 i Hasle (Gå ind i gården og videre ind i dansesalen)

Pris: 100,-

Tilmeld dig via cathrinsinfo@gmail.com, derefter modtager du betalingsoplysninger.

PARKERING finder du også ved kirkegade rundt om hjørnet.

Earlier Event: August 16
Feminin funktionel træning
Later Event: September 16
Udfold din kreativitet // Heldagsretreat